KONZEPT The Sum of All Best Practices_Dänisch

KONZEPT The Sum of All Best Practices_Deutsch


KONCEPT

The Sum of All Best Practices I – VI
Jorinde Voigt
Berlin/ November 2021

Enhver form, som vi finder i nuet, fortæller om sin fortid. Dette gælder for det psykiske såvel som det fysiske udtryk. Personens, plantens, ethvert levende væsens karakter er til enhver tid en meddelelse fra dens biografiske eller evolutionære fortid, og beretter med sine specifikke egenskaber om den vellykkede strategi eller løsning, som muliggjorde overlevelsen og omgangen med truende situationer.

Enhver del, ethvert blad på enhver plante beretter om summen af disse løsninger. Hvert blad eksisterer på denne måde i sin bedste form. Hvert blad, også fra samme træ, er forskelligt – lignende, men aldrig ens. Forudgående kontekster er ikke videreleveret, men den specifikke vej må have været succesfuld, da den ellers ikke var nået hertil. Det, som jeg ser for mig nu, er altså også det, som – med en vis variation i omgivelser og mikro-omgivelser i denne generation – formår at håndtere dette øjeblik.

I det tidligere værk Botanic Code var det centrale omdrejningspunkt en undersøgelse af sansning af farver på gåture gennem forskellige botaniske haver verden over. The Sum of All Best Practices handler om dokumentationen af den specifikke form i en bestemt tid et bestemt sted. Den monokrome afbildning tillader linjen, den skårne kant og kirurgien at træde i forgrunden som den vigtigste struktur.

Udgangsmaterialet er blade fra byens natur, som de fandtes på vejen i atelieret i Berlin i oktober og november 2021. I atelieret transformeres denne form først til notation. Fra plantebladet overføres den med blyant på papir, hvorefter den skæres ud med skalpel. Denne fremgangsmåde indeholder også operationens aspekt – analysen i sig selv. Hver udskæring er en unik dokumentation af et blad. I den derpå følgende montage på baggrunden opstår en collage som topografi, som udfoldelse ud i den tredje dimension. De specifikke formers overlapninger sammensmelter med indfald af lys og skygge i forskellige former til en ny linje.

Det monterede spejl i baggrunden gør en ellers utilgængelig bagside delvis tilgængelig, og det sammenfører den faktiske, aktuelle rumsituation og beskueren med værkets motiv og struktur. Den samtidige synlighed af bagside, rum og beskuer er central og essentiel bestanddel af værket. Hver af de seks variationer udgør videre mulige kompositioner af potentielt uendeligt mange for, hvordan det enkelte specifikke er at genfinde i specifik kompleksitet.